I sommer blev jeg inviteret til en oplæsning i Briedel. Gert Eisenbürger og Gaby Küppers, som i omkring ti år har boet i den gamle station i Pünderich og har ombygget den til et lille museum for Moseldalbanen, havde givet mig besked på forhånd. De interesserede sig for vores familie, for Arns-familien fra Reil ved Mosel, hvor min familie den dag i dag driver Weingut Arns.
For at vi er i familie med Arns-familien i Brasilien, har egentlig altid været kendt hos os. Nyt for mig den aften var noget andet: hvor stor vægt denne historie faktisk har, og hvor grundigt den efterhånden er dokumenteret, af mennesker der har fordybet sig intensivt i den, og ikke kun i vores egen erindring.
En bog om mennesker, der lod alt bag sig
Gaby og Gert har i mange år arbejdet for tidsskriftet ila, som beskæftiger sig med Latinamerika. Küppers skriver desuden for den Freitag. To mennesker altså, der ved, hvordan man researcher en historie, før man fortæller den. Deres nye bog MoselbrasilianerInnen, udgivet 2026 på Rhein-Mosel-Verlag, handler om noget, som næsten ingen ved Mosel længere har i tankerne: at hele familier i det 19. århundrede brød op fra landsbyer som Reil, Pünderich, Briedel og Zell og rejste til det sydlige Brasilien, fordi der ikke var plads til dem alle her.
For os er den person, som næsten hele bogen kredser om, ikke en fremmed. Det er Nikolaus Arns, en vinbonde fra Reil ved Mosel og, som det senere viser sig, en direkte stamfar til den brasilianske gren af vores familie. Han giftede sig først med Anna Margaretha Simonis, som formodentlig døde omkring 1835, og derefter i andet ægteskab med Maria Elisabeth Klering. I 1846 pakkede han sammen med fire børn fra sit første ægteskab og udvandrede, sammen med flere familier fra Briedel, blandt andet familien Back. Han var altså ikke en enspænder, men en, der brød op sammen med det halve nabolag, fordi der ikke længere var nogen fremtid her.
Hvad der siden blev af denne udvandring, er den del, der har overrasket mig mest, ikke at den fandt sted, men hvor langt bølgerne af den stadig når i dag.
Tipoldebarnet Paulo Evaristo Arns
Nikolaus Arns' tipoldebarn var Paulo Evaristo Arns, senere ærkebiskop af São Paulo og kardinal. At der fandtes denne slægtning i Brasilien, vidste jeg som sagt allerede i forvejen.
Indtil da havde den brasilianske slægt for mig været to ting: lejlighedsvise besøg af brasilianere, der søgte deres rødder, og en ikke ubetydelig fordel i religionsundervisningen for mig og mine søskende hos en lærer, der tydeligvis var stor fan af Evaristo.
Hvorfor man kan blive så begejstret for denne kardinal, blev især tydeligt for mig ved oplæsningen af bogen i Briedel!
Arns blev født i 1921 i Forquilhinha, en by i Santa Catarina, som i 1912 var medgrundlagt af hans far Gabriel Arns, i dag med omkring 32.000 indbyggere. Under det brasilianske militærdiktatur, som varede fra 1964 til 1985, var han en af de få kirkelige repræsentanter, der åbent stillede sig imod regimet. Han stod bag dokumentationsprojektet Brasil: Nunca Mais, et projekt, der systematisk kortlagde militærjustitsens tortur, ofte med livsfare for de involverede. Den 8. juni 2026 blev han for dette posthumt, sammen med flere ligesindede, hædret med Troféu Audálio Dantas fra journalistforbundet i São Paulo, som journalist, ikke kun som kirkemand.
Hans søster Zilda Arns grundlagde Pastoral da Criança, et af Latinamerikas største børnehjælpsorganisationer, og døde i 2010 under jordskælvet i Haiti. Fra en barndomserindring husker jeg hendes besøg i Reil. Desværre har jeg ikke kunnet finde noget billede fra den begivenhed. Men jeg husker med sikkerhed, at hun holdt et foredrag i præstegården i Reil og bagefter var på besøg hos os hjemme.
En anden bog, hvor man finder sporene
Man finder også spor i Chronik der Gemeinde Reil – Tausend Jahre Reil, udgivet af vores egen lokale kommune: Den indeholder et selvstændigt kapitel om Paulo Evaristo Arns og Zilda Arns-Neumann. Der står sort på hvidt:
»Hans forældre var ægteparret Gabriel Arns og Helena Steiner, som var indvandret fra Mosel-egnen (Reil).«
På samme side er der trykt et foto: kardinalen omgivet af slægtninge fra Reil. Jeg kender de tre personer ved siden af ham godt, det er mine bedsteforældre Hannelore og Rainer Arns og min oldefar August Arns. Formodentlig er billedet taget ved hans kardinalindsættelse den 5. marts 1973 i Peterskirken i Rom, i hvert fald husker familien det sådan, men helt sikker er jeg ikke.
August Arns er i det hele taget den, der har gravet mest i denne historie. Han drev slægtsforskning og rejste selv til Brasilien i 1960, længe før nogen skrev en bog om det. Hvad han fandt frem til eller tog med hjem dengang, ved jeg ikke i detaljer. Men uden ham ville vi sandsynligvis i dag vide endnu mindre end det lille, jeg fik med mig som barn.
Hvorfor jeg ikke vil beholde dette for mig selv
Jeg kunne sagtens have beholdt denne historie for mig selv, en hyggelig anekdote til familiefester, ikke mere. Men siden jeg begyndte at arbejde på vingården, har jeg opdaget, at den er større end det. Hvert år står efterkommere af udvandrere ved vores dør, ikke kun fra Brasilien, men også fra USA, som følger deres forfædres spor til Mosel. Nysgerrige, ofte lidt overvældede, og næsten altid meget interesserede i det, vi laver her. Denne historie er altså ikke kun vores. Den hører til et større mønster: mennesker rejser, mennesker bliver, og på et tidspunkt mødes man igen.
Derfor bliver dette ikke den eneste artikel om emnet. I de næste dele fortæller jeg mere om Zilda Arns og Pastoral da Criança, om kardinalen og hans modstand mod diktaturet, om udvandringen fra hele regionen, og om hvordan det føles for mig i dag at lave vin på netop det sted, hvorfra en del af vores familie brød op for næsten 200 år siden.
Til sidst: en vin til denne historie
Da en af udvandrerfamilierne fra 1846 kom fra Briedel, familien Back, som Nikolaus Arns udvandrede sammen med, ligger anbefalingen ligefor for mig: vores Briedeler Weißerberg Riesling trocken. En enkeltmark netop fra nabolandsbyen, hvor en del af denne historie stammer fra. Slank, elegant, med et strejf af fersken, en vin fra præcis den jord, som disse familier forlod for næsten 200 år siden. Økologisk certificeret, høstet i hånden, som alt andet hos os.
Hvis du vil lære flere af vores vine at kende, finder du hele udvalget i shoppen.
Mere om emnet
Interesserede kan finde bogen »MoselbrasilianerInnen« her. Hvem der vil dykke dybere ned, finder desuden artiklen »Weggehen, ankommen, gestalten« på taz-bloggen Latinorama samt artiklen »Was ein Merler im 19. Jahrhundert in Brasilien bewegt« i Rhein-Zeitung.
